"Jeg har haft fornøjelsen at deltage i Bensaids Eksistentielle fordybelsesproces og Retreat Sahara Ørkenen i Marokko. Jeg har fået kontakt med et dyrebart nærvær i mig selv, igennem processen og den meditative praksis"

Jørgen Wedele-Petersen

 

Retreat

soeren dallov ibsen"Jeg har i en lang periode haft meget travlt som iværksætter og direktør i 3 firmaer, og trængte til at finde ro og finde ud af hvordan jeg på en bedre måde kunne håndtere alle de mange opgaver i min hverdag.Jeg tænkte på at tage på en pilgrimsvandring, men faldt undervejs i mine overvejelser over Bensaid Vincent Jlil´s Retreat i Sahara Ørkenen med den eksistentielle fordybelsesproces, og var ikke i tvivl om det var den rigtige løsning for mig. Specielt den 3 dages solo retreat tiltalte mig meget.

Retreatet i Sahara blev gennemført i den meget rolige og samtidige inspirerende Sahara Ørken i Marokko under Bensaids meget kyndige, rolige og samtidig bestemte ledelse. Vi blev guidet gennem en fordybelsesproces, som for mit vedkommende åbnede op for potentialer, som jeg i min stressede hverdag ikke har mulig for at opdage, og gøre brug af.

Gennem processen og med inspiration fra ørkenen har jeg fået en meget dyb grundlæggende ro som jeg efterfølgende altid kan finde tilbage til, når jeg har brug for det. Derudover har opholdet i Ørkenen lært mig at håndtere stressende situationer på en meget mere rolig og velovervejet måde end førhen – både privat og forretningsmæssigt.

Jeg kan varmt anbefale alle som har brug for at finde ro til fordybelse og tankefornyelse, at reservere den nødvendige tid i kalenderen og tage på Retreat med Bensaid Vincent."

Søren Dallov Ibsen
Ejer og Direktør
Green Pipe A/S

joergen wedele pedersen"Jeg har haft fornøjelsen at deltage i Bensaids Eksistentielle fordybelsesproces og Retreat - Sahara Ørkenen i Marokko, april 2014.

Jeg har fået kontakt med et dyrebart nærvær i mig selv, igennem processen og den meditative praksis. Bensaid udviste og agerede med en meget høj grad af ansvarlighed og formåede på fornem vis at rumme og samle gruppen, så der var plads til både den erfarende og den uerfaren.At opholde sig 10 dage i ørkenen, kan for mange virke udfordrende og skræmmende, ikke mindst at skulle udholde sit eget selskab i 3 dage i solotilbagetrækning dybt inde i ørkenen helt alene.

Det skinnede tydeligt igennem at Bensaid var velforberedt og havde et nærværende fokus på processen, hvilket tjente gruppen. Bensaid og hans nære samarbejde med lokale Beduiner gør, at man kan føle sig 100% tryg, de formåede at skabe de rette og trygge rammer omkring sådan en rejse, så der var plads til alle, selvom man ikke er vant med at rejse i så ekstreme områder og i forhold til at lade sig udfordre omkring livets store spørgsmål.

Jeg kan til fulde anbefale en sådan rejse til andre, der ønsker en rejse med eksistentiel fordybelse"

Jørgen Wedele-Petersen

Chef
TEC - Erhvervscenter

lene bredahl"Vi har ikke tid til at skynde os – og derfor tog jeg med Bensaid Vincent Jlil på et 10 dages Retreat ind i hjertet af Sahara ørkenen for at dyrke det stille og det langsomme. For at lytte til mig selv og finde nye svar i mit liv som leder.

Stilhed, tid og langsomhed er for mig nødvendige praksisser i en travl og hektisk hverdag som leder, og gennem de 10 dage oplevede jeg en transformerende proces, hvor hoved og hjerte blev forenet på et nyt og endnu dybere niveau.

Naturens storhed og ørkenens tomhed blev afgørende for, at især de 3 dage i solo Retreat står tilbage som en af de oplevelser i mit liv, jeg aldrig vil glemme. Mange har spurgt mig, om jeg ikke var bange for at være helt alene de 3 dage inde midt i ørkenen. Nej, det var jeg ikke. Jeg nød at have tid til at følge en tanke til ende. At kigge på vindens bevægelser i sandet, at skrive i min dagbog - og at leve enkelt og primitivt med vand som den største luksus. For det gav tid til at mærke og genopdage, hvad livet handler om – og hvad opgaven som leder kræver af mig som menneske.

Tak, Bensaid, for en smuk, hjertelig og professionel facilitering af processen. Og for at give mig lige præcis de spørgsmål og opgaver, jeg havde brug for undervejs. Du lever i sandhed din mission - og det er en stor inspiration!"

Lene Bredahl

Cand. Soc
Ejer og Direktør
NLP-HUSET

martin andersen”Forløbet understøtter varige forandringer i adfærd og tankemønstre – for den som ønsker det, naturligvis. Jeg tror det skyldes flere ting: Indholdet naturligvis – men også de fysiske rammer i Sahara og ikke mindst Bensaids evner som facilitator. Han evner at skabe en stemning af fokus, nærvær, opmærksomhed og eftertanke. Der var stor tryghed og nysgerrighed i gruppen, hvilket også gav mange værdifulde samtaler og erfaringsudvekslinger.

Ud over en fabelagtig tur, som jeg ikke vil glemme, var mit meget konkrete udbytte 10 målsætninger for mit fremtidige arbejds- og privatliv med tilknyttede konkrete og forpligtende handlinger. Jeg oplever, at disse mål er stærkt forankrede også efter hjemkomsten”.

Martin Andersen

Chefkonsulent HR
Folketingets Administration

lisbet lentz"Den bedste investering jeg foretog i 2015 var at prioritere menneskelige og økonomiske ressourcer til at følge Bensaid til den marokkanske del af Sahara Ørkenen. Jeg oplevede turen som to rejser, der forløb parallelt.

 Den ene rejse handlede om, at opleve et land med en fremmed kultur, eksotisk mad, en barsk og storslået natur og facinerende medmennesker.

 Den anden rejse var en studietur ind i mig selv, hvor Bensaids super professionelle guidning gav mig mod og lyst til at lukke op for mine håb og drømme.  Vekselvirkningen mellem vise input, fysiske øvelser, refleksions opgaver, meditation, fordybelse og sparring var en fantastisk og velfungerende ramme.

Mit personlige udbyttet af turen er livgivende samtaler og nye tanker, større bevidsthed og dybere indsigt i med større erkendelse om hvordan mine reaktioner påvirker andre og ikke mindst større  balanceret robusthed. Derudover har jeg stjålet et lille hjørne af Ørkenens alenehed og stilhed med hjem, og disse effekter gør en betydelig forskel i min hverdag.

Jeg skal helt sikkert af sted igen"

Lisbet Lentz

Direktør for Velfærd, Undervisning og Sociale forhold
Ishøj kommune

tine hugeØrkenen og dens mystik har altid forekommet dragende på mig - der er en helt speciel intens stemning i ørkenen, en dybt nærvær, en tomhed eller klarhed, der kalder på det inderste. Det var denne kalden og så en særlig insisterende (på den gode måde) mail i min indbakke fra en vis herre, der tilsyneladende tog folk med til ørkenen, og som så ud til at leve mange af de overbevisninger jeg selv arbejder med og har praktiseret i mange år. Fedt!

Efter næsten et års hints om turen, ja så var timingen der, og jeg tog afsted på min fødselsdag og gav mig selv den gave, at initiere et kvantespring - en passage i livet - mellem afslutning af en 5 årig arbejdsperiode og åbningen til, whats next? 

Det blev en rejse, beyond words bl.a. fordi langsomhed og stilhed var en af ingredienserne i Bensaids formidable guidance undervejs.

Der skal lyde et stort tak til Bensaid for med stor nænsomhed, indlevelse, vid og venlighed, at tage os med ind i det univers han selv tror på, på en sådan måde, at jeg - som selv normalt er en af dem, der holder processer for andre - overgav mig fuldt ud til min egen proces. Der blev også skabt en særlig forbindelse i den lille gruppe samt til de beduiner, som var omkring os på en helt igennem unik og venlig måde. Denne rejse er en af dem, der sætter sig i krop og sjæl med genklang både for krop, hjerte og sjæl, og jeg har det med mig hver dag, fordi, de visioner der viste sig for mig undervejs nu ca. 5 måneder efter, faktisk alle er manifesteret eller er på vej til det. Af hjertet tak! 

Tine Huge

Ejer og Procesfacilitator

Huge by Heart

kim mejnert henriksen"Forløbet var en rejse ind i selve eksistensen. Som om tiden var blevet sat i stå, og der kun eksisterede vores lille gruppe, i en helt ekstremt betagende og inddragende ørken. Udsøgt behandling, sublim mad og en naturoplevelse af de helt store, satte rammen for forløbet. Alt sammen kun til at vi kunne få ro til vores eget formål.

Forløbet har rykket ved min opfattelse af mig selv og mit liv, uden jeg egentlig kan sætte ord på hvad forløbet konkret har givet mig. Udbyttet har nok mest af alt været en indre ro, og tid til eftertænksomhed - en fokus på nuet og de sande værdier i tilværelsen. Det har også pirret min nysgerrighed for de dybere lag af eksistensen, og det er bestemt ikke sidste gang jeg har trukket mig tilbage på denne måde.

Bensaid er en fortrinlig Retreat leder. Han forstår at sætte den enkelte i centrum, at bakke op om processen uden at være styrende eller dømmende i sin behandling. Han får alle mine varmeste anbefalinger, og samtidigt er han er super fyr med en skøn humor - bestemt en god mand at tilbringe 10 dage i en Ørkenen med!"

Kim Mejnert Henriksen

Event konsulent
Sport Event Danmark

vibeke drevsen bach"En indre impuls havde gennem et par år, trukket mig i retningen af Bensaid Vincent og hans arbejde med at være i stilhed gennem en længerevarende periode. Jeg trængte til at give MIG selv den tid, ro, opmærksomhed og nærvær, som jeg er så god til at give andre og fornemmede i mit job og i min hverdag. Jeg ville blive klogere på, hvilke stemmer der dominerer og larm på det indre plan, når den ydre verden omkring mig blev stille. Og samtidig glæde mig til at forbinde mig langt mere med min krop. En anden motivation for at deltage var desuden, at jeg var helt vildt nysgerrig efter at sanse, hvem denne Bensaid Vincent, som blev ved med at dukke på var (er); hvad han bidrager med i denne verden; hvad han rummer af potentialer.

Retreatet blev for mig en gave i flere dimensioner. Der var gaver til mig selv som sjæl og person, der var gaver til mig og min virksomhed, hvor fokus netop er på at skabe blomstring i eget og andres liv. Gaver i form af indsigter, øvelser, ideer på mange planer. Der var en hél særlig gave i at se Bensaids ydmyge personlighed og kompetente måde at arbejde med sind, krop og ånd var så fin. Dertil viste det sig at stedet – lokationen – for processen var virkelig velvalgt; et perfekt sted, når man ønsker at trække sig tilbage, være med sig selv og gå i stilhed i den smukkeste natur, som ligger tæt på havet, lige ved skoven. De fem dage var sat sammen på en måde, så det havde en fælles struktur, og fremstod som et program, der var veltilrettelagt og nøje overvejet – intet syntes overladt til tilfældighederne. Heller ikke valg af livgivende mad, understøttende musik, de daglige og lange gåture på en lang række, de fysiske øvelser i naturen, de meditative åndedrætsøvelser i rummet, eller de små indlæg undervejs.

På det personlige plan åbnede stedet, formen og Bensaid mulighed for at afkoble og nyoplade hver en celle. Jeg kom som dagene skred frem og sindet blev bragt i dybere stilhed i kontakt med erkendelser og indsigter, som har været nærværende lige siden. Jeg fik repeteret og fik nye måder at arbejde med åndedræt på, jeg kom i kontakt med den mere fysiske side af mig, som jeg kan have tendens til at glemme i hverdagsliv, hvor jeg rejser rundt og giver i ét væk til andre. Jeg fik skabt et åbnet yderligere op til det ”åndelige rum”, som i forvejen er meget velkendt, trygt, givende og åbent for mig. Men, ud flød der med vise sætninger og små digte den sidste dag. Lige til at blive høj over. Jeg har efterfølgende forsøgt at holde liv i flere af de fysiske øvelser, som vi blev præsenteret for – det var for mig dem, som var særlige og nye dimensioner. Hver morgen nyder at lave bare 8 minutters krops- og energiøvelse.

Som deltager var det fantastisk at kunne overgive mig til Bensaid Vincents beskedne, viise og hjertelige væsen, men også stærke omfavnende energi. Jeg følte mig i så gode og trygge hænder og livgivende rammer, at der blev skabt RUM (indre som ydre), der gjorde det optimalt for mig at være i mig, i mine indre jordiske og mere himmelske eller åndelige processer.

Bensaid havde noget på hjertet, som han generøst delte ud af. Han var stærk og kraftfuld i sin ledelse, men på en måde så han fik englene til at synge – i hvert fald i mig.

Vibeke Drevsen Bach

Ejer og Procesfacilitator
Energy2work

anne gudiksenJeg har haft den helt og for mig stadig lidt utrolige mulighed for sammen med min ledergruppe, at deltage i en rejse gennem U'et. Processen foregik i Sahara ørkenen i en beduincamp. Denne rejse har for mig bestået af to processer - en ydre og en indre, som ikke kunne være hinanden foruden. Den fysiske proces / den fysiske rejse fra at være i luksus til det meget mere primitive på selve Retraeten. At mærke og erkende, hvor lidt vores daglige komfort i VIRKELIGHEDEN betyder - eller hvor VIGTIGT det ENKLE omkring mig har været for at jeg kunne være i min indre proces.

En af de største erkendelser jeg har haft i forløbet er, at mærke følelser i mit hjerte og få langsommelighed ind i mit liv. Det har været meget væsentligt, at blive ledt på vej igennem venstre del af U'et - uden denne hjælp var min proces ikke blevet lige så dyb og mine erkendelser ikke så klare.

Jeg oplever, at jeg møder mennesker anderledes, i hvert fald har jeg stået i flere situationer, som potentielt kunne udvikle sig til konflikter, men som ikke har gjort det.

Jeg oplever Bensaid som en facilitator, der meget vedholdende holder fast i en proces, hvor langsommelighed og dermed tid til refleksion og at få mærket efter er i højsædet. Bensaid er fantastisk nærværende og jeg føler mig "vigtig" i samværet med Bensaid.

Jeg har følt mig meget tryg under Bensaids guidede meditationer - specielt hjertemeditation, synes jeg er fantastisk.

Jeg oplever, at Bensaid er super skarp til at inddrage relevant teori i en kontekst, hvor det giver stor mening.

På det individuelle plan oplever jeg Bensaid som den, der blidt har skubbet mig ud af den sti, jeg gerne vil betræde. Også skubbet mig ud af min komfortzone.

Jeg har under hele forløbet haft en følelse og oplevelse af, at Bensaid vil give sit bedste til processen.

Derudover oplever jeg Bensaid som et fantastisk livgivende og vist menneske - med stor humor.

Det ville være fantastisk at kunne deltage på en sådan rejse igen - og min kuffert ville både fysisk og følelsesmæssigt være langt lettere :-)

Anne Gudiksen

Afdelingsleder Sundhed og Omsorg
Slagelse Kommune

ingelise holm”En uvurderlig tak for din facilitering af vores explorative udviklingsforløb med afsæt i Teori U. Din tilgang og personlighed giver den største tryghed og lyst til at åbne sind, hjerte og vilje. Du evner på fineste vis at skabe nærvær, stilhed og ro til personlig udvikling gennem de 3 erkendelsesniveauer i U'et. At lære og rejse gennem U'et sammen med dig har været en stor glæde og lærerig oplevelse, som jeg er yderst taknemmelig for at have fået mulighed for. At være i og lære af naturen i Sahara sammen med din særlige opmærksomhed og meditative guidning giver mig øget klarhed på, hvem jeg er og hvad jeg vil med mit liv. Jeg erkender, det er vigtigt at lytte til mit selv og mine omgivelser. Jeg erkender værdien af meditation og alenetid som et ledelsesværktøj.

Det er svært for mig at finde det ord, som kan beskrive den følelse, jeg rummer dybt i mit hjerte. Jeg er ydmyg og taknemmelig for, at du har lært mig så meget om mig selv og min ledergruppe. Jeg vil glæde mig til vi ses igen.

Ingelise Holm

Områdeleder, Sundhed og Omsorg
Slagelse Kommune

pernille bo pedersen”Ønsker man som leder at skabe anderledes forandringsprocesser, der sætter gang i en udvikling, der er autentisk og skaber reel merværdi for borgere, medarbejdere, organisationen og én selv personligt, er Bensaids forløb til Sahara Ørkenen, der tager udgangspunkt i Otto Sharmers Teori U, det helt rigtige sted at starte. Jeg har i oktober 2013, sammen med 5 lederkollegaer deltaget i en rejse på 10 dage til Sahara Ørkenen i Marokko med blandt andre Bensaid som procesfacilitator.

Personligt og som ledergruppe var det en udviklingsrejse for livet, og mit hjerte vil nu for altid være den største inspirator i min ledergerning. Denne rejse har været medvirkende til at gøre mig til en endnu bedre leder end før, med en indre ro og en fast overbevisning om, at jeg skal passe på mig selv, så jeg selv har det godt og er et helt menneske, før jeg kan være noget for andre. Det har denne rejse givet mig redskaberne til.

Min personlige oplevelse af Bensaid er, at han er utrolig kompetent, inspirerende, nærværende, omsorgsfuld og fleksibel. Han arbejder seriøst, anerkendende, topprofessionelt og skaber tryghed for alle på rejsen gennem U´et .”

Pernille Bo Pedersen

Afdelingsleder, Sundhed og Omsorg
Slagelse Kommune

"Da jeg læste om Bensaids fordybelsesrejse, mærkede jeg en dyb længsel indeni. Jeg valgte at følge denne længsel omend jeg ikke helt var klar over, hvor den ville føre mig hen. Kun en fornemmelse af, at det var den vej, jeg skulle gå.

Jeg oplevede helt naturligt samhørigheden med de andre i gruppen og med den omgivende natur. Jeg mødte mig selv i Sahara, i sandstormen og i processen. Der var et fint flow i meditationer, bevægelser, spørgsmål til eftertanker, deling af erfaringer og væren. En stor oplevelse var det også, at møde gæstfriheden og hjælpsomheden af de beduin teamet i campen. Deres måde at være der, når vi havde brug for dem og trække sig, når vi ville være alene, var eminent og desuden lærerig at iagttage.

Rejsen er dybt gennemarbejdet på alle områder og følger en rød tråd, som Bensaid nænsomt og skarpt guidede os igennem. Spørgsmål blev hørt og besvaret - ikke for meget og ikke for lidt. Bensaid deler sin enorme viden på de rigtige tidspunkter - ikke for meget og ikke for lidt.

Rejsen har givet mig nye indsigter og åbnet døre, der har været sandet til alt for længe. Retningen i mit liv er blevet mere klar for mig og har allerede nu 2 måneder efter udmøntet sig til nogle af de forandringer, jeg har længtes efter. Jeg er klar til at gå vejen, fordi jeg nu kan se den.

Annette Petersen

birgit hoeyer"Jeg deltog i Eksistentiel fordybelsesrejse i Sahara Ørkenen i Marokko, april 2015”. Jeg havde efter turbulent periode i mit liv, behov for total stilhed så alle tanker, følelser og indtryk, nye som gamle, kunne få plads.

Ørkenen inspirerede mig ud fra devisen om, at nye tanker kan opstå i nye omgivelser.

Det var en ganske særlig oplevelse – svær at beskrive – men betydningsfuld for mit liv, og det jeg bidrager med til andre.

Et meget trygt og lærerigt forløb faciliteret af Bensaid, der med ro, dybde og professionalisme førte os langt ind i ørkenen og os selv, uden vores ur, forstyrrelser, kontrol og tidsplan, som nemt plager i det daglige arbejde.

Befriende, opløftende og en værdifuld gave."

Birgit Høyer Bom

Slagschef
Louisiana

joan hoej"Med helt åbent sind og hjerte ankom jeg til en 4-dages Retreat med den tilgang, at jeg mente at være i balance med mig selv og havde faktisk ingen forventning til noget specielt andet en blot ”at være”.

Bensaid formåede på sin helt unikke måde, at afgive en samling af spændende teorier og praksis med meditationer så jeg nåede et stadie, jeg ikke var forberedt på.

I løbet af Retreatet kom jeg i ét med mig selv og i fuld kontakt med min bevidsthed og det blev det klart for mig, at jeg havde nogle livsvigtige forhold som jeg skulle hjem og have bragt i orden!

Jeg forlod Retreaten med en viljestyrke jeg ikke kan beskrive. Kroppen var for lille til sjælen og dens energi.

Hjemme igen, fik jeg organiseret mine planer og oven i købet søgt en ny stilling på et niveau jeg aldrig havde forestillet mig mulig.

Jeg fik i den grad sprunget min komfortzone og er meget tilfreds og overrasket over min egen formåen. Ingen tanker eller drømme er for store, hvis jeg giver lov, har jeg erfaret.

Bensaid fik på sin helt egen rolige måde på meget kort tid bragt mig i en tilstand af sjælero med fuld opmærksomhed.

Bensaid besidder så stor en viden og rummer sådan en unik personlighed, at han for mig en sand lære. Under seancerne - i særdeleshed i fællesrummet - følte jeg en stemning og respekt i gruppen, som jeg forbandt med indianerstammen der lytter til sin høvdings vise ord.

Jeg er dybt taknemmelig for at have mødt Bensaid og fået æren af at dele univers med ham for en stund."

Joan Høj

Slagelse Kommune

Lad os holde kontakten

Vær med i mit e-baseret Wisdom community og modtag mit nyhedsbrev hvor DU får del i vital eliksir af inspiration, historier og eksklusive tilbud.

Du får allerede i dag fri adgang til min Heartfulness meditations lyd guide der vækker dit medfølende hjerte og BOOSTER din kapacitet for større empati og medfølelse - og bringer dig i større samhørighed med dine medmennesker.

 

Sign up!

Ingen spam!
Kun inspiration der hjælper dig til et mere livsberigende liv.
Afmeld dig med et enkelt klik.

Back to Top