De 80.000 fjender og potentielle venner - du kæmper med i meditation
Det er dem du er oppe imod og KÆMPER imod, når du sætter dig for at praktisere mindfulness, meditation, nærværs og opmærksomheds træning, pauser i stilhed eller sågar sidder i korte eller længevarende Retreat.
Fjenderne er en hær på 80.000 krigere til hest, bevæbnet med bue og pil – giftpile.
På de glinsende reklamer for kurser i mindfulness og meditation og populistiske Retreats, bliver du som regel ikke advaret mod denne hær og slet dens styrke og deres hemmelige våben.
Den 80.000 store hær er fordelt på 5 brigader a 14.000 krigere, 4 specialenheder på 2000 krigere og sidst men ikke mindst en eliteenhed på ligeledes 2000 krigere, der operere i camouflage uniform, de behersker magi, der kan gøre dem usynlige.
De 5 brigader på hver 14.000 krigere har udstyreret deres pile med hver sin art gift. Det er godt at kende sine fjender i detaljer.
Derfor gennemgår jeg dem én for én.
1) Brigade – Det er dem, som kommer snigende, bedst som du sidder dér på puden fuld af motivation rammer dig med pile, der lammer dig med sløvhed, døsighed og træthed og nærmest gør det umuligt at opretholde noget der bare ligner mindfulness eller meditation. Det kan til tider opleves, som om der sidder et væsen inde hovedet på dig og maser dine øjne sammen. Og du kæmper en krig for at holde dig vågen – flere gange tager du dig selv i tage en mikro ”morfar” i siddende stilling. Giften kan sive ind og manipulerer med dine tanker, at det nok er en god idé at ligge sig ned og BUM, så falder du i søvn.
2) Brigade – Det er dem der ”indhenter” dig, når du med fuld dedikation pludselig rammes af en ubegribelig kedsomhed der fyre op under en nærmest ustyrlig rastløshed og angriber dig med både kropslig uro og en frodig uro i sindet af associationer og tankemylder, der får din opmærksomhed til at strejfe og danse helt ustyrligt – der handler om al andet end mindfulness og meditation. Det kan nærmest opleves som om du bliver spammet med reklamer for al muligt andet og mere ”spændende” end at sidde dér på puden og lave noget så kedeligt som "ingenting". Denne gift kan også sive ind i dit sind og manipulerer dine tanker ved at forsyne dig med argumenter om at du nok skal lave noget mere kropsorienteret med bevægelse og lignende tanker (ikke dermed sagt, at dette er ikke er vigtigt og kan være særdeles godt).
3) Brigade – Disse krigere rammer dig med en gift der antænder en ild af irritation og vrede i dig, der bringer dig på slinger kurs. Og, lige meget hvad du gør for at komme på ret kurs hjælper det intet. Det er som om du rammes fra alle vinkler. Og, vreden kan både være mod dig selv ”hvad fanden sidder jeg her for, det er jo komplet spild af tid og du kan jo slet ikke finde du af det – du er jo til grin”, og det giver associationer om al muligt andet du mener, du ikke kan finde ud af, og du finder læssevis af beviser for hvor uduelig du er, som blot forstærker vreden mod selv. Den kan hurtigt afløses af vrede mod andre, først den ene, så den anden og det kan være både familie, venner, kollegaer, naboer og helt andre.
Det kan sågar være den eller dem du har modtaget undervisning af i mindfulness og meditation a la... ”de er nogle fucking fupmagere”, dernæst bestemte grupper, da politikkerne, samfundet og systemet og verden som sådan. Det kan også være en mere neutral og uspecifik irritation og vrede du ikke få greb om, lokalisere eller indfange. Dit sind er blot befolket med figurer og væsener der er vrede og pissesure.
4) Brigade – de her krigere rammer dig på nogle af dine både svage sider, som samtidig er nogle meget stærke kræfter. Dit begær. Og, de slår som regel til på de mest uventede tidspunkter, eks. når du har oplevelser af stærk glæde (nærmest lykke rus), dyb ro, intenst nærvær og en stilhed der langt større end fravær af lyde, fredsfylde, kærlighed, nåde af taknemmelighed og saglighed ect... og BANG - pludselig tager begæret din opmærksomhed alle mulige andre steder hen end lige nu og her og giver dig intense fantasier om ting du vil have og eje, spise og nyde, se og opleve, gøre og udrette.
De rammer dig altså på både dine drifter (seksuelle begær), materiale begær og dit æstetiske begær. Men det stopper ikke her. Der nemlig et begær som er mere listigt end man lige skulle tro – det drejer om dit spirituelle begær. Du kan let blive ramt at begær efter både at opleve de ovennævnte attraktive tilstande samt et begær efter at vil fastholde dem når de opstår og en nærmest barnagtig stædighed imod at give slip dem.
Derudover kan du få såkaldte spirituelle højdepunktoplevelser, hvor du kan opleve pulserende energi i kroppen, syner af eks. Jesus, jomfru Maria, Buddha, Tara, engle eller hvem du nu har som ideelle spirituelle forbilleder eller strålende farver – som du også kan få en besættelse om at vil fastholde. Denne brigade kan både lokke med små appetizere for at stimulere dit fristende begær, eller give dig stor ladede oplevelser som du fastholder en stærk tilknytning til, sørge for at du tager dit begær efter oplevelser med til næste dags meditation, men uden at give dig bare den mindste snert af sådanne oplevelser, men i stedet ramme dig med pile af seksuelt og materielt begær og dermed lege kispus med din opmærksomhed.
5) Brigade – Disse krigere rammer dig med 3 forskellige pile af gift med tvivl. Tvivl på dig selv, såvel i forhold til om du mediterer rigtigt, er det her meditationshalløj nu egentlig talt også noget for dig, nytter det overhovedet noget, føre det til noget ect. og såvel generel tvivl på dig selv samt den mere eksistentielle tvivl i livet ”hvad er meningen med mit liv, hvad er meningen med at vi er her, lever jeg rigtigt, arbejder jeg med det rigtige, lever jeg med den rette partnere, hvor høre jeg til ect... (sådanne refleksioner kan naturligvis være fornuftigt at bruge tid på – men det rette tidspunkt er ikke under meditations praksis).
Den anden pil med tvivl rammer dig med en særdeles kraftig skepsis overfor kvaliteten og lødigheden af den mindfulness /meditations praksis du har lært, som med fart pludselig giver dig overvejelser om du hellere skulle prøve nogle andre metoder.
Den tredje pil med gift af tvivl handler om tvivl på den lære / underviser du har lært praksis af.... ”Er han eller hun nu egentlig dygtig og kompetent nok, har vedkommende en anløben moral” og pludselig tager du selv i har sidde og føre (gennemspille) en kritisk dialog med vedkommende.
Genkender du det...? – ja, det er nok at kæmpe med. Men det stopper ikke her.
Du husker godt specialtropperne og eliteenheden.
Lad os se lidt på hvad de kan.
Først specialtropperne.
Det er 4 brigader på hver 2000 kriger.
Fælles for disse specialtropper er, at de har pile som kombinere to gifte, eks. en pil som både gør dig sløv, døsig og træt, og rammer dig med massiv tvivl på et og samme tid. Det er særdeles effektivt for at få dig til at bukke under og opgive.
En anden kombination kunne være at ramme dig med både begær og vrede på en gang, eks. vrede mod dig selv, at du fyldes af begær og ikke kan disciplinere dit sind, når du sidder her og mediterer for at finde ro, nærvær, fred og større klarhed.
Og så den avancerede Eliteenhed.
Hvad kan de? Ja, hvad kan de ik´?
Deres unikke kompetencer er, at de mestre at kombinere pile med alle 5 gifte, enten på engang eller i en myriade af kombinationer og varianter. De kan også sætte nålestiks angreb ind af samme gift med korte varierende intervaller, eks. rammes du af tvivl, som du lige syntes at fundet ro med ved at favne den med mindfulness baseret klarhed, men så kommer tvivlen igen, men nu i en lidt kraftigere dosis og med et helt andet tema.
Således kan disse krigere sætte aggressive og accelererende angreb ind, både med en serie af samme gift, forskellige gifte lige efter hinanden eller i forskellige kombinationer eller alle 5 gifte på samme tid - der kan destabilisere din mindfulness / meditations praksis og til sidst tilintetgøre din praksis og dit håb og tro at det kan lykkes for dig.
Men, du husker nok jeg i overskriften nævnte, at disse fjender kan blive dine venner. Det kan de.
Hemmeligheden ligger gemt i ikke at kæmpe mod dem. Kæmper du imod dem, kæmper du forgæves. Du kommer aldrig til at vinde kampen over dem. De er til enhver tid suveræn overlegne.
Første skridt på vejen til at gøre dem til dine venner er, at accepterer dem. Dernæst må du skabe en alliance med dem, derefter mægle med dem, derved slutte fred med dem ved at omfavne dem med mildhed, venlighed og medfølelse. Lykkes det, bliver de til tjenende venner, der bliver din nøgle til befrielse med overdådig berigelse af alle de ædle gaver meditation rummer.
Desværre giver mange op og dropper vejen med meditation, fordi ingen ærligt og sobert fortæller dybtgående om disse krigere med bue og giftige pile og ingen lære dem hemmeligheden bag hvordan man forsoner sig med dem. Og, de går dermed glip af de ædle juveler af overdådig skønhed. Stårre vågenhed, klarhed og sindsro, større venlighed, medfølelse og taknemmelighed og ikke mindst grænseløs forbundethed.
/ Bensaid Vincent Jlil